Erik Arentzen

I 2009 begyndte jeg på en rejse for at finde mine rødder. Da min bror og jeg er de ældste tilbageværende, så er det ikke mange dokumenter vi har fra vores forældres slægt. Heldigvis har vi stadig fætre og kusiner, og på vores mors side har de vist interesse og delt deres billeder og historier med os. Det er mit håb, at vore fætre og kusiner på fars side, en dag læser denne beretning og tager kontakt til mig, så vi kan få deres historier med. I første omgang har jeg valgt ikke at medtage billeder, bortset fra et kort, som fortæller hvor vore aner har opholdt sig og hvornår.

Jeg skal ikke gøre mig klog på slægtsforskning, men jeg har gjort mig nogle erfaringer. Slægtsforskning tager tid, masser af tid. Bare den del der kan gennemføres på nettet, bruger timer, med er også en spændende historiefortælling. Fx da jeg finder ud af, at jeg har rødder tilbage til generalmajor Classens krudtværk og kanon fabrik i Frederiksværk, begyndte jer at låne bøger for at se, om der var oplysninger at hente. En har været tjenestepige, en anden stenhugger og en dreng der tager hyrer om otteårig. Hvem skulle have troet, at jeg var ud af en sørøver familie, oven i købet statsautoriseret?

Min brors og min historie

For mig begynder det hele den 14. september 1956 på Frederiksberg hospital. Her kom jeg til verden, men det husker jeg ikke. Jeg blev døbt i Skt. Markus sogn og er vokset op i Vigerslev, den yderste del af Københavns kommune. Jeg har haft en god og tryg opvækst, som er præget af en mor der var uddannet smørebrødsjomfru (det hed det) og kogerske. Min far var specialarbejder på Bådsmandsstrædet kaserne (Christiania), hvor han bl.a. flyttede ammunitionskasser. 

Min bror er ni år ældre, født i 1947. Han er blevet døbt i Østofte sogn på Lolland, hvor vores mors familie stammer fra. Jeg husker ikke ret meget om min bror fra mine helt unge år, men vi har begge gået på Lykkebo skole i Vigerslev. Jeg husker ham bedst for den tid hvor han kørte bus ved Københavns Sporveje. Som 10 – 12 årig glædede jeg mig til de aftener, hvor jeg kunne møde ham på Vigerslevvej og fik lov at køre med til endestationen, og videre til garagen. Turen sluttede som regel med et besøg ved den lokale pølsevogn.

Inden min brors fødsel blev vore forældre gift i Tårnby kirke i 1946, for dengang var det ikke velset at få børn uden for ægteskab. Omkring 1956 flyttede vore forældre til en 2 værelses lejlighed med bad/toilet i Vigerslev. Jeg har været med på tur til åbningen af Sjællandsbroen, mens jeg stadig lå i barnevogn. Jeg gik i børnehave i Henriks gården. Det var i nogle røde barakker der var opført efter krigen, som midlertidige boliger. Husene kom fra Sverige og var naturligvis i svensk røde farver. Nu 70 år efter krigen er slut, findes der stadig en lille gruppe af husene ved Vigerslev kirke.

I nærheden af vores hjem, havde Københavns kommune nogle aftenskole haver, som vore forældre havde megen glæde af. Et par af de oplevelser som jeg stadig erindre er, at haveredskaber skulle rengøres og smøres med olie, når dagens opgaver var færdige. Haveredskaber var dengang dyre. I haverne var der et das til toilet besøg. Hvem der tømte det, kan jeg ikke huske. Vi samlede haveaffald, som formuldede og blev genbrugt året efter.

Om sommeren var det en tradition at besøge familien på Lolland. Dengang var der ikke bygget, så turen gik ad hovedvej A2 over Køge og Vordingborg, til Sakskøbing hvor vi boede på campingpladsen. Da turen var lang, blev der spist frokost på ”den store parkeringsplads” nord for Vordingborg. Jeg husker navnlig besøgene hos vores morbror for deres fadebur, som lå et halvt plan lavere end køkkenet og hvor der var dejlig køligt. Her opbevarede de alle de madvarer som de havde høstet fra køkkenhaven. De havde også en kat, som havde det med at ligge i en bestemt stol. Den flyttede sig ikke, men viste derimod kløer som tegn på man var uvelkommen til at sætte sig i stolen.  Andre sommerferier blev holdt i Blokhus, hvor Dansk Folkeferie havde nogle feriehuse. Det var fantastisk for en Københavner knægt at bo så tæt på Vesterhavet, og se bilerne køre på stranden. I sær var det fantastisk at gå ned til stranden på de dage, hvor havet viste tænder. Det brølede og bølgerne var høje og hvide.

Martin Christian Arentzen

Vores far er født i 1910 i Veksø, som ligger på vejen fra København til Frederikssund. Her boede han frem til 1915, hvor familien flytter til Vesterbro i København. Det som i dag er et boligområde, hvor det er in at bo, var dengang arbejderboliger med både anden og tredje baggård. De mest fattige familier boede i anden baggård med toilet i gården. Varmt vand fik familierne i bedste fald fra en gasvandvarmer i køkkenet, og bad foregik som ”etagebad” i køkkenet. Man vaskede sig med klud fra oven og ned. Der var indrettet vaskehuse, hvor familierne kunne få et rigtigt bad, mod betaling. Affaldsspandene var store metal beholdere i gården. Når skraldefolkene hentede dem, var det tungt arbejde at løfte dem op på skulderen og ud til vognen.

Gerda Marie Arentzen f. Nielsen

Vores mor er født og opvokset på Lolland og datter af en landmand. Her husker jeg ikke så meget om gården og menneskene, men lytter til historierne. Det er især billeder hvor de er i marken med hestene, som giver øjebliksbilleder af et hårdt liv. Når vi i dag beundre cirkus artister der kan stå på ryggen af to heste, så var det hverdag for landarbejderne. De gjorde det bare på arbejdsheste, som er roligere og bredere over ryggen, samtidig med de trak en vogn, en selvbinder eller noget andet.

Johannes Peter Arentzen

Vores farfar Johannes Peter Arentzen blev født i Brøndbyøster i 1879. Foreløbig ved jeg at han blev viet til Karen Margrethe Hansen i 1909 i Skt. Markus sogn på Frederiksberg. Karen Margrethe er født i Smørum sogn i 1883. Af kirkebogen fremgår det, at de boede Roskildevej 67 på Frederiksberg da de blev viet, men er flyttet til Veksø året efter, hvor min far bliver født. De fik fire børn, Martin som er vores far, Anna Marie Kirstine som jeg aldrig har hørt om før nu, Elly som jeg kun svagt erindre og Edith som blev gift med Paul og ikke fik nogen børn. Jeg har ikke endnu fundet oplysninger om hans erhverv, men det er sandsynligt at han har været ufaglært arbejdsmand.

Johan Peter Oluf Arentzen

Vores Oldefar Johan Peter Oluf Arentzen er født i Vor Frue sogn i København den 13. september 1856. På nær en dag, er det 100 år før jeg kommer til verden, så det var en af de sjove opdagelser. Han var ansat ved jernbanen som ledvogter et sted i Brøndbyøster og boede på Roskildevej 67, Frederiksberg, fra 1879 til ca. 1903. Johan blev gift med Anna Maria Johansdatter i 1879 og frem til hendes død i 1903. Herefter gifter han sig igen med pigen Anna Josephine Andersen i 1905 på Frederiksberg. Fra kirkebøgerne kan jeg se, at det ikke var unormalt at enkemænd giftede sig igen med en yngre pige, for i datiden handlede det om forsørgelse. Der fandtes et fattigvæsen, men det var kun til overlevelse. Ud over min farfar Johannes, fik han yderligere tre børn. Ida Marie Christine blev født i 1886, Jens Oluf blev født i 1882 og Anna Ida Frederikke Katrine kom til verden i 1884. Johannes, Ida og Jens er døbt i Brøndbyøster mens Anna er døbt i Glostrup. Også Johannes og Anna Marie bliver gift inden fødslen af deres første barn, selv om Anna Marie har været højgravid ved vielsen.

Johan Hendrich Arentzen

Vores tip oldefar Johan Hendrich er født i Cregme (Kregme) sogn i 1818. Efter næsten 200 år har jeg bosat mig i det samme område hvor min tip oldefar og hans slægtninge er født og vokset op. Det var en lige så speciel opdagelse, som den jeg fik med min oldefar. I 1820 bliver han vaccineret, stadig i Cregme. Jeg ved fra kirkebøgerne at Johan har boet i Cregme indtil 1834, hvor Johan bliver konfirmeret. I 1854 bliver Johan(36) Copuleret (viet) til Frederikke Margrethe Nielsen, f. Robert, hendes aner vender jeg tilbage til senere. Familien bosætter sig i Teglgaardsstræde 198 i Kjøbenhavn. Johan har antagelig ernæret som vognmandskusk eller medhjælper. Johan og Frederikke Margrethe får to børn. Johan Frits Henrik bliver født i 1855 og min oldefar Johan Peter i 1856. Det er heldigt at de når at blive født, for Johan dør i Teglgaardsstræde i 1859 af ukendte årsager.

Jens Arentzen

Vores tip tip oldefar Jens Arentzen er døbt i Cregme i 1789 og født i 1788. Når jeg ikke skriver præcis hvornår han er født, så fremgår fødselsdatoen ikke i kirkebogen. Dåbsdagen derimod fremgår som en latinsk betegnelse i forhold til den kristne kalender. Jens fik med sikkerhed et barn, men jeg søger stadig gennem kirkebøger, for at finde søskende til min tip oldefar.

Arendt Nygaard

Så er jeg ved det første led, vores 3X tip oldefar Arendt Nygaard. Om Arendt ved jeg ikke ret meget, men alligevel har jeg to folketællinger som angiver Arendts alder til 59 år i 1787 og 70 år i 1801. Han er gift med Maren Larsdatter på 50 år i 1801. Sammen har de fire børn, Lars Arentzen i 1779, Else Margrethe i 1782, jens Arentzen i 1789 og Dorthe Arentsdatter i 1795. Her skal det bemærkes, at jeg kun er sikker på moderen fordi, hun fremgår af folketællingen. Dengang skrev man kun fædrene ind i kirkebøgerne.

Frederikke Margrethe Arentzen f. Robert

Frederikke Margrethe bliver født i 1822 og døbt i Vor Frue sogn i juli måned 1823. På det tidspunkt hvor hun møder Johan, er Frederikke Margrethe enke efter Niels Nielsen og bor på Teglgaardsstræde 198 i København. Frederikke er datter af Lars Peter Robert og Margrethe Leyenberger fra Schweiz.

Lars Peter Robert

Lars Peter Robert er nok den mest spændende person i familien. Har er antagelig født i Hornbæk under Tikøb sogn i 1781. Hans far sejler i 1787 som skipper på et af General Classens skibe og hans mor arbejder hos Classen på Frederiksværk gods. Selv om hans liv er velbeskrevet, er der nogle centrale oplysninger der er vanskelige at finde. Det er fx ikke lykkedes med sikkerhed at finde hans dåb, mens Lars konfirmation er rimelig sikkert dokumenteret. Vi ved at Lars Peter Robert er et navn han tager omkring år 1810, mens hans fødenavn er beskrevet som Lars Petersen og i en gammel avis som Lars Petersen Raaber. Usikkerheden beror på at dåben ikke er fundet i Hornbæk eller Tikøb sogn.

I følge hans egen beskrivelse, rejser han fra hjemmet som otte årig og får hyre på et skib som kahytsdreng hos en lokal kaptajn. Her oplæres han af de ældre søfolk, og det beskriver han selv i sin bog som, en dreng der blev uvorn og en strid børste. Da han bliver konfirmeret får han sin skudsmålsbog og dermed kan han lettere få hyre som Jungmand. Han har beskrevet en tur til De Dansk Vestindiske øer, hvor skibet kapres to gange.  Første gang køber kaptajnen det fri fra en Fransk kaper kaptajn, men de ikke er ligeså heldige. anden gang. Anden gang må Lars Peter flygte og får held til at komme med et skib til Sct. Thomas. Herfra kommer han hjem med en Dansk kongelig Fregat.

Han bosætter sig i Kjøbenhavn og gifter sig med Christiansø pigen Kristine Christensdatter som han gør frugtsommelig inden han tager på 8 mdr. togt til slyngelstaterne omkring Middelhavet.

Kort over de steder, hvor familien har været: